Velkommen

sundhed og sammenhæng i krop og sind

Coach, Mentor i Mad og Psyke og Sense-konsulent

Sundere kost, vægttab og mere motion står oftest øverst på listen. Men ofte glemmer vi at se på de ting, som gør nye vaner holdbare.  Vi kan ikke kan ændre vaner uden at forholde os til vores komplekse sind, og at der også er brug for at trives mentalt.

Jeg arbejder for at du får balance på alle de områder, der påvirker din sundhed. Vægttab, vaneændringer og vægtstabilisering går hånd i hånd med at forstå sig selv, sine mønstre og barrierer – men ikke mindst at trives.

Det kan være svært at ændre livsstil alene, og uoverskueligt hvor du skal starte. Jeg står klar til at støtte dig som din personlige coach og rådgiver i situationer, hvor du føler, at du er gået i stå, skal have hjælp til at nå dine mål og bryde de mønstre, som holder dig tilbage.

TRIVSEL &
Sundhed

Det hjælper jeg med

Sundt vægttab og nye vaner

Med hjælp fra Sense-principperne guider jeg dig til, hvordan du får almindelig og velsmagende kost, der kan tilpasses dine behov. Der bliver plads til al slags mad, og du lærer at balancere mængder og sammensætning.

Stoppe yoyovægt

Jeg hjælper dig til at stoppe den svingende vægtkurve og flytte fokus fra hurtige kure over mod holdbare ændringer. Så du kan slippe for at kæmpe med en vægt der vedvarende kommer "snigende tilbage", og du istedet kan få skabt en stabil vægt.

Mindre madstress

Mange bruger alt for mange gode timer på at bekymre sig om, hvad de bør spise - og det de ikke burde have spist. Jeg hjælper dig med at finde mere ro og glæde ved maden og til færre bekymringer for at tage på i vægt.

Slippe af med "kurhjernen"

Jeg hjælper dig væk fra tanker om "forbudte" fødevarer og hen imod, at du lærer at kunne spise det, du kan lide i rette omfang. Herunder også at du kan nyde desserter, søde sager og snacks uden overspisninger og dårlig samvittighed.

Viden og sortering

Hvis du føler dig forvirret over, hvad du "må" spise, så er du ikke alene. Jeg hjælper dig med at sortere i fup og fakta, når det kommer til kost, madvarer og råd. På den måde får du ro til at lukke irrelevant information ude og fokusere på dit mål.

Inspiration og støtte

Jeg hjælper dig godt fra start og igennem hele forløbet. Jeg husker dig på alle dine fremskridt og hjælper dig, når processen bliver svær eller "livet slår knuder". Jeg giver professionel, personlig og faglig rådgivning samt inspiration.

Om mig

Jeg er certificeret Sense Konsulent og Mentor i Mad og Psyke. Jeg har erfaring med kostvejledning, mentoring, terapi, familiebehandling samt coaching- og motivationssamtaler.

Jeg arbejder bredt med trivsel og livsstil ud fra et perspektiv om at sundhed både eksisterer i krop, tanker, handlinger, valg og dine relationer.

Forløb kun for dig? eller sammen med andre?

Individuelt forløb: livsstils-coaching

Forløbet tilpasses dit fokusområde, og vi arbejder med de ting, som du føler, hæmmer dig i at trives og være sund. Der er tid og plads til at arbejde med de ting, som du synes er svære eller sårbare i et trygt forløb med fokus på dine mål.

3 måneders Livsstils- og VægttabsHOLD

På det lukkede hold Sense & Vaner er du i et trygt forum, hvor du sammen med andre kan arbejde dig tættere mod dine mål om vægttab og vaneændringer. Der er fokus på at lære Sense at kende og at kombinere viden om kost med at “få hovedet med”.

Sense STart-pakke

For dig som søger hjælp til at komme godt i gang med Sense, og ikke har brug for et længere forløb med coaching. Sense Start-pakke har fokus på, at du får styr på principperne, og hjælp til at tilpasse livsstilen til dine behov og dit liv.

Andres erfaringer med et forløb

"Efter et halvt år var de første 12 kilo røget, og jeg er nu godt på vej til min ønskevægt – gennem en realistisk, sund livsstil med masser af plads til nydelse og uden den skam over mad og hang til at trøstespise, som ellers har fulgt mig det meste af mit liv."

Julie Povlsen

"Hun er så imødekommende og forstående over for, hvor svært det kan være at skulle tabe sig, ændre livsstil og få nye vaner. Ikke bare en hurtig løsning på et vægttab, men en løsning der er realistisk,og som kan være permanent."

Cecilie Masanet

"Her er vi blevet introduceret til Sense, der har medført en livsstilsændring, for hele familien. Det har ikke bare betydet et rigtig fint vægttab for vores søn, men også en større bevidsthed om sund kost og portionsstørrelser. "

Mette Ribergaard

Sådan coacher og rådgiver
jeg dig

Når mange tænker på at blive sundere, slankere og ændre vaner, fokuserer de ofte kun på kosten eller motionen. Mange glemmer hvor meget magt vores vaner og tanker har. Man kan f.eks. være overbevist om, at man taget på af kulhydrater, eller er “sådan en, der ikke kan tabe sig”. Det er som coach min opgave, sammen med dig, at udfordre disse overbevisninger – meget ofte er det nemlig bare overbevisninger og ikke sandheder. Selvom de kan føler som sandheder. 

Jeg er der for at hjælpe dig, når processen “slår knuder” men også til at heppe på dig, og huske dig på alle dine fremskridt. Jeg hjælper dig til at se dine forandringer og lære af fejl. 

Jeg hjælper dig med at bremse dig, når du bliver utålmodig eller din “kurhjerne” slår til. Jeg hjælper dig med nye vaner, handlemuligheder og tanker. 

Se seneste blogindlæg

En julehistorie om Slankenissen

Kender du Slankenissen? Ikke? Så lad mig fortælle dig om den. Slankenissen har boet på loftet hos rigtig mange danskere. Den flytter ind på dit